Fødevareministeriet


Fødevareministeriet v/Mette Gjerskov

Kære Mette Gjerskov Thorupstrand 2013-02-04

Ang.: Regler i Skagerrak sagsnr. 12-7131-000003

Min henvendelse til dig drejer sig om ændringen af mulighederne for fiskeri med snurrevod, udmøntet ved en kraftig ændring af maskestørrelsen.
Udgangspunktet for ændring af maskestørrelserne i både trawl – og snurrevodsfiskeri er, at komme undermålsfiskeri til livs. Det er der i og for sig ikke noget i vejen med, men for snurrevodsfiskeriet vedkommende er det en katastrofe. Fiskeri med trawl og snurrevod kan slet ikke sammenlignes. Og det er bekymrende, at man ikke har hæftet sig ved forskellene og ikke udarbejder retningslinjer og har tilstrækkelig viden og kendskab til forskellighederne ved de to typer fiskerier.
Jeg er snurrevodsfisker og har været det siden 1978. Mit fartøj RALIMA HM323 er hjemhørende i Hanstholm. Det fartøj har jeg fisket med siden 2007. Før det fiskede jeg med MALI A85 hjemhørende Thorupstrand, som var kombineret snurrevods- og garn fartøj.
Hvor jeg tidligere fiskede med garn om vinteren og benyttede snurrevod om sommeren, fisker jeg i dag udelukkende med snurrevod. Det betyder, at jeg i vinterhalvåret driver snurrevodsfiskeri på skærising og kuller, da der ikke er mulighed for fiskeri på rødspætter og torsk. Disse arter kan dog fiskes med garn og trawl, blot ikke med snurrevod.

Jeg har forsøgt at tælle de tilbageværende snurrevodskuttere fra Lynæs til Hanstholm, og det viser sig, at der ikke er flere end omkring 18 tilbage, disse har hovedparten af deres fiskeri i Skagerrak. En gang var snurrevodsfiskeri i Danmark stort, der var mange i Esbjerg og Thyborøn. I dag er der ingen i Esbjerg, måske en enkelt og i Thyborøn er der blot tre tilbage. Esbjerg og Thyborøn ligger ud til Nordsøen, hvor der skal anvendes over 120 mm i maskestørrelse, hvis der er over 5 % torsk i fangsten. Noget kunne tyde på, at det lave antal kuttere også har noget med maskestørrelsen at gøre, siden der i Skagerrak stadig drives snurrevodsfiskeri af et langt større antal fartøjer. For år tilbage var mængden af snurrevodsfartøjer, der fiskede i Nordsøen langt flere end i Skagerrak. Det er ikke muligt at drive snurrevodsfiskeri, hvis der skal anvendes 120mm masker, fordi det ikke blot er undermålsfiskene der forsvinder ud ad voddet, men også de måls. Ca. halvdelen af 3’erne og alle 4’erne er væk, når det drejer sig om rødspættefiskeriet. Hvis vi taler om kuller, kulmule og skærising fiskeri, vil det kun være muligt at fange 1’ere.
De nye tiltag for maskestørrelser i Skagerrak, tror jeg, vil betyde et endeligt for de sidste 18 tilbageværende snurrevodskuttere – kuttere hvis størrelse er fra 10 til 80 tons.

Efter nytår har jeg været på havet 11 gange, hvoraf den sidste gang var med det nye panel 140 mm (design 1).
På hver rejse blev der foretaget 3 træk med 17 ruller tov i hver side. Hvert træk strækker sig over et tidsrum på 3 til 4 timer. På de 10 dage blev der i gennemsnit fanget mellem 1200 og 2000 kg pr. dag, hovedsagelig kuller og skærising til en værdi af ca. 27.000 kr. pr. dag. Ikke en forfærdelig stor omsætning, men årstiden taget i betragtning, et meget tilfredsstillende fiskeri.
Den 11. dag blev der fisket med det nye panel 140 mm indkøbt til 11.153,25 kr. incl. Moms. Der blev dog kun foretaget 2 træk af samme varighed som normalt. Men den samlede fangst den 11. dag blev kun omkring 80 kg blandet fisk. Det er ikke et acceptabelt fiskeri.

Den åbenlyse forskel på snurrevodsfiskeri og trawlfiskeri er den fart hvormed fiskeriet foregår hen over havbunden. Snurrevodsfiskeri er et langsomt fiskeri. De 17 ruller tov i hver side bliver kørt ud, så de danner en cirkel. Når tovene hives om bord igen, sker det med en fart på omkring 0,8 s mil. Når der mangler mellem 3 og 4 ruller tov, sættes farten op til det dobbelte, da fiskeriet på det tidspunkt er slut. Tovene er helt samlet. Og først på det tidspunkt bliver fiskene skubbet tilbage i løftet. Inden da, har fiskene så at sige kunnet svømme rundt i og fulgt med voddet. De mindste fisk har både mulighed for og tid til, at blive sorteret fra, eller sagt på en anden måde, svømme ud gennem netmaskerne. Hele voddet er så at sige et sorteringsnet, posen (sorteringsnettet) som er ca. 40 til 50 m langt med 110 mm masker, er lavet af meget tyndt net, som sorterer meget bedre end selve løftet og bagposen, som kan have samme maskestørrelse som posen, men har et kraftigere net. Løftet og bagposen (det lige stykke) er kun 8 m langt.

Figuren er et eksempel på et træk

image1

  • A:         Start på indhivningen af de 2 x 17 tuller tov Fart på tovene 0,8 s mil Voddets fremdrift over havbunden 0,3 s mil
  • B:         Mangler 2 x 12 ruller tov Fart på tovene 0,8 s mil Voddets fremdrift 0,5 s mil
  • C:         Mangler 2 x 7 ruller tov Fart på tovene 0,8 s mil Voddets fremdrift ca. 0,7 s mil
  • D:         Mangler 2 x 3 – 4 ruller tov Tovene er samlet, fiskeriet er slut, der kommer ikke flere fisk i voddet Voddets fremdrift 1,5 – 2,2 s mil

På et møde i Hirtshals sidste sommer, blev det oplyst, at kamera om bord eventuelt ville lette de tekniske foranstaltninger, således fiskerne selv kunne beslutte, hvilken maskestørrelse der skulle benyttes. Herefter foretog jeg et forsøg med 105 mm sorteringspanel fra snørebåndet og 4 meter frem. Forsøget stod på omkring 10 dage. Fiskeriet blev ved den løsning drastisk reduceret. Ikke blot forsvandt undermålsfiskene, som vi for øvrigt aldrig har fanget mange af, men også de måls. Vi fangede overhovedet ingen 3’– og 4’ere og halvdelen af 2’erne var også svømmet ud. Forsøget her drejede sig om kuller, men det vil være det samme mønster ved andre arter. Derfor må jeg komme til den antagelse, at alt over 105 mm vil være alt for indgribende overfor et snurrevodsfiskeri, hvis panelet placeres som i mit forsøg.

Forslag til panelstørrelse og placering vil være:

Sorteringspanelet er 1 meter med en maskestørrelse på max 105 mm indvendig mål, placeret 8m fra snørebåndet

image2

 

image3

Sorteringspanelet må ikke overskride en maskestørrelse på 105 mm, placeret samme sted som forslået med 140 mm (design 1)

image4image5

Skal sorteringspanelet være 140 mm, må placeringen være midt i posen, dog bag ved spærrenettet.

image4

Med så store maskestørrelser som bestemt nu, har snurrevodsfiskeriet ingen fremtid i Danmark. Det vil være en skam, da det er én af Danmarks mest skånsomme fiskerimetoder. Ved rødspættefiskeri kan der fiskes det samme sted mange dage og snurrevodsfiskeren kan benytte de samme fiskepladser år efter år, da havbundfloraen ikke ændres væsentligt ved denne form for fiskeri. Endvidere er det energimæssigt et billigt fiskeri.
Snurrevodsfisk landes i langt de fleste tilfælde som E fisk. Når jeg f.eks. lander skærising, sælges disse til en pris der i gennemsnit ligger 25 og 50 % højere end skærising fisket med trawl. Dette udelukkende pga. bedre kvalitet, en bedre kvalitet fordi fiskene ikke er blevet trukket inde i posen, men har svømmet inde i posen. Først ved indhaling af de sidste 3 ruller tov bliver fiskene presset ind i løftet – tilbage i posen.
En anden væsentlig ting omkring fiskeriet er, at ingen fiskere er interesseret i at fange mange undermåls fisk. Undermålsfisk giver kun mere arbejde, ingen løn og forrentning. Derfor fiskes der heller ikke målrettet efter små fisk. Jeg har f.eks. altid flere størrelser bogposer om bord, så poserne kan skiftes alt efter hvad fiskeriet viser. Størrelserne på poserne varierer fra 100 – 135 mm. Men uanset hvad, har alle fiskere ret til og skal gives mulighed for at fiske fisk, der overholder mindstemålene, og det synes jeg ikke, snurrevodsfiskeriet gives ved det nye tiltag.

Derfor anbefaler jeg ministeren, at der gives en dispensation til det ankerliggende snurrevodsfiskeri i Skagerrak EU området hurtigt, således fiskeriet kan fortsætte, indtil der er udarbejdet en løsning for det ankerliggende snurrevodsfiskeri.

Med venlig hilsen

Niels-Jørgen Olsen Gyvelstien 12, Thorupstrand 9690 Fjerritslev Tlf. kutter 3028 0052, mail kutter: ralima323@gmail.com Tlf. privat 4013 0052, mail privat: gyvelstien12@yahoo.dk

Øvrige medunderskrivere:
Thorupstrand Fiskeriforening v/kutterne: HM 17, HM 90, HM 84, A 20, HM 93, HM 92
Christina Paulsen HM 862
Fru Middelboe HM 423
August HM 95
Ralima HM 323